Design for mennesker

Dybdegående kurser og workshops i design og psykologi - skab meningsfulde oplevelser og designs med mennesket i centrum.

Forudsætningen for godt design er, at man forstår de mennesker der skal anvende det. Det er vigtigt både at have en generel forståelse af, hvordan du bedst imødekommer menneskers psykologi og adfærd, og en mere specifik forståelse af din målgruppes behov, når du skal lave menneskevenligt design.

Derfor tilbyder Design for Mennesker kurser og workshops om brugercentrerede designprocesser, brugerinddragelse, designpsykologi og adfærdsdesign.

Vores mål er at uddanne og inspirere dig til at skabe designs, der gør en meningsfuld forskel i menneskers liv - uanset om det drejer sig om grafiske interfaces, fysiske produkter, services, adfærd eller noget helt andet.

I Design for Mennesker kombinerer vi praktisk erfaring med teoretiske koncepter og metoder fra psykologien. Vores undervisning er engagerende og fuld af praktiske øvelser, så du går derfra med konkret viden og metoder som du kan begynde at integrere i dine projekter fra dag ét.

Lige nu har vi to kurser åbne for tilmelding - læs mere om dem nedenfor.

PS Måske er du interesseret i en skræddersyet workshop eller et særligt kursus målrettet din organisation? Skriv til os via kontaktformularen eller direkte på e-mail, og lad os tage en snak!

Kursus 1
Kend dine brugere

Brugerinddragelse, analyse og anvendelse

  • Når du skal lave produkter, ydelser eller services til mennesker er det altafgørende for dit projekts succes, at du forstår din målgruppes behov, udfordringer og praktiske kontekst. Men hvis du ikke har erfaring med at lave brugerundersøgelser, kan det virke uoverskueligt at komme i gang, for hvor skal du starte og slutte og hvordan skal du i det hele taget gribe det an? 

    Kurset består af tre dele:

    1. Forberedelse og planlægning
    Her lærer du om fordele og ulemper ved forskellige interviewtyper, hvad du rent praktisk skal overveje når du laver interviewundersøgelser, hvordan du rekrutterer deltagere, hvordan du laver en interviewguide som giver dig svar på de ting du gerne vil vide, samt hvilke etiske overvejelser du skal gøre dig inden dine interviews.

    2. Interviewteknik
    Her lærer du hvordan du griber selve interviewsituationen an, hvordan du skaber fortrolighed, hvordan du holder interviewet på sporet og stiller gode opfølgende spørgsmål, og hvad du gør når der opstår udfordringer.

    3. Analyse og kommunikation
    Her lærer du hvordan du analyserer og finder temaer i dine interviews, hvordan du går fra viden til anbefalinger, samt forskellige metoder til at visualisere dine indsigter.

  • På dette kursus får du en introduktion til hvordan du planlægger og udfører interviews med din målgruppe, så du får reel indsigt i din målgruppes behov og kan lave de mest relevante ydelser.

    Det kan du efter kurset:

    • Designe og udføre dine egne interviewundersøgelser

    • Omsætte den indsamlede viden til konkrete, evidensbaserede anbefalinger.

    • Inkorporere bruger og kundeundersøgelser effektivt i forskellige tidspunkter i din arbejdsproces.

  • Kurset er relevant for alle der indimellem er med til at lave produkter, ydelser og services som skal bruges af andre mennesker.
    Det henvender sig både til dig der ikke tidligere har prøvet kræfter med brugerundersøgelser, men som gerne vil igang, og dig, som har erfaring med brugerinddragelse, og som ønsker at dygtiggøre dig eller trænger til ny inspiration til undersøgelsesmetoder, analysetilgange eller formidling af indsigter.

  • Der er ikke planlagt kurser pt, men skriv dig op via formularen her på siden, og så hører du fra os.

Kursus 2
Designpsykologi i praksis

Psykologisk teori, adfærdsdesign og anvendelse

  • Uanset om vi designer teknologi, produkter, services eller adfærdskampagner er det afgørende, at det er lavet med udgangspunkt i en forståelse af de mennesker, der skal anvende det. Design har nemlig magten til at påvirke brugernes oplevelse, adfærd og muligheder. Derfor er det vigtigt at de produkter og indsatser vi designer er menneskevenlige, lette at bruge og måske endda er med til at højne livskvalitet.

    I dette kursus sætter vi fokus på psykologien bag hvordan mennesker opfatter og interagerer med verden, og hvordan vi kan anvende den forståelse i designarbejde.

    Kurset består overordnet af 3 dele:

    1. Fundament
    Her lærer du hvordan mennesker opfatter og interagerer med mennesker og objekter omkring os.

    2. Anvendelse
    Her arbejder vi med hvordan man anvender psykologisk viden i designarbejde. Vi dykker ned i undersøgelse, idégenerering, planlægning og eksekvering samt test og validering, så du lærer ikke bare at finde på nye løsninger, men også sikre dig, at de rent faktisk har den ønskede effekt.

    3. Etik og adfærdsdesign
    Til sidst gennemgår vi hvordan man kan anvende designpsykologi til at påvirke adfærd - på godt og ondt!

  • På dette kursus lærer du hvordan menneskers perception, kognition, emotioner og fysik påvirker, hvordan vi forstår og interagerer med verden omkring os, samt hvordan du kan anvende psykologisk viden til at designe effektive, sjove og brugervenlige produkter, services, oplevelser og indsatser.

    Det kan du efter kurset:

    • Analysere og evaluere designs udfra en designpsykologisk forståelse

    • Anvende designpsykologisk viden i designarbejde

    • Forstå hvordan design på godt og ondt kan påvirke adfærd

  • Kurset er relevant for dig der gerne vil designe effektive og brugervenlige produkter, oplevelser, services eller adfærdskampagner og for dig, der bare er nysgerrig på hvordan design påvirker os som mennesker.

  • Der er ikke planlagt kurser pt, men skriv dig op via formularen her på siden, og så hører du fra os.

Om underviserne

Ditte Hvas Mortensen færdiggjorde sit erhvervsPhD-projekt for B&O i 2012 og har siden arbejdet med konceptudvikling, designprocesser og brugerundersøgelser.

Hun har brugt en stor del af sit arbejdsliv på at undervise og lave undervisningsmateriale om brugerinddragelse, designpsykologi og brugervenligt design.

Derudover elsker Ditte at nørde med at skrive om alle de steder hvor teknologi og mennesker påvirker hinanden.

Du kan læse mere om og connecte med Ditte Hvas Mortensen her.

Frederikke Tholander har +10 års erfaring fra designbureauer, hvor hun har lavet projekter inden for digitalt design, produkt design, servicedesign m.m., men altid med brugerne i centrum.

I dag arbejder hun som selvstændig konsulent inden for design og innovation for både B2B og B2C.

Desuden gæsteunderviser Frederikke på designskoler og universiteter i bl.a. design thinking, designresearch, brugertests, designpsykologi, samarbejde og etik.

Du kan læse mere om og connecte med Frederikke her.

Har du spørgsmål eller vil du bare gerne vide mere? Brug kontaktformularen nedenfor, eller ræk ud til os:

Ditte Hvas Mortensen
hej@dittehvas.dk

Frederikke Tholander
ft@foxtrottango.dk

Kom i kontakt med os her